Bliv ved med at fodre

Jagtsæsonen er overstået – men det er fodringssæsonen ikke.

Enhver seriøs jæger og naturforvalter bør fortsætte fodringen helt frem til foråret, når man først har vænnet vildtet til, at de ikke behøver at lave naturlig fødesøgning i fuldt omfang.

De sidste to vintre har været ekstreme (og den nuværende er også gået i dybfryseren). Der var efter de første syv til ti dage af februar 2011 nogle steder i Jylland pludselig aktivitet af kronvildt, hvor det ellers ikke var set i løbet af vinteren. Dyrene søgte længere væk fra de ellers traditionelle kerneområder. Hvorfor?

– Ja, det er svært at undgå at få mistanken om, at nogle jægere er ophørt med at fodre, da jagtsæsonen sluttede, mener vildtkonsulent Steen Fjederholt, Naturstyrelsen Midtjylland og fortsætter:

– Det er katastrofalt for det vildt, som har vænnet sig til, at de har fået foder hen over hele vinteren indtil nu. Maverne er slet ikke tilpasset den naturlige føde, og som vi ved fra os selv, når vi rejser til et andet land, og spiser en uvant føde, så kan maven gå helt i stykker.

– Så er man startet på at fodre – så bliver man ved, understreger Steen Fjederholt.

Samme budskab har forskningschef Carsten Riis Olesen, Danmarks Jægerforbund, Kalø:

– De jægere, der måtte være stoppet med at fodre nu, afslører jo, at deres eneste motiv har været at tiltrække vildtet. Det er ikke alene dybt kritisabelt, det er helt amoralsk! Dyrene er tilvænnet og er derfor meget sårbare over for det pludselige stop i foderet. Når man fodrer vildtet, skal motivet være at understøtte bestanden. Fodring er en form for sikkerhedsnet i tilfælde af en hård vinter – det nytter nemlig ikke noget at starte med at fodre nu. Tværtimod, men det skal jeg nok vende tilbage til!

Forvaltningsmæssigt fornuftigt
– I nogle kredse er det ilde set at fodre vildtet, men set ud fra et moderne, forvaltningsmæssigt og ressourceøkonomisk synspunkt er et sikkerhedsnet ganske logisk. Som jægere holder vi hånden under den vinterbestand, der er tilbage efter jagtsæsonens afslutning, siger Riis Olesen og uddbyber:

- Logikken er, at en ansvarsfuld vildtforvaltning i jagtsæsonen har reduceret hjortevildtbestanden til et niveau, der er afpasset efter sommerens bæreevne (vinterbestand plus afkom, red.) På den måde opretholdes en sund bestand med optimal reproduktion og størst mulig jagtudbytte den følgende sæson, siger Carsten Riis Olesen.

Hvad er det, der sker i en drøvtyggers mave hen over vinteren? Kort fortalt, så oplyser Riis Olesen, at en drøvtyggers fordøjelsessystem forandres anatomisk og funktionelt i takt med, at fødens kvalitet forringes fra sommer til vinter.

Når fødens fordøjelighed forringes, falder vommikrobernes aktivitet og dermed produktionen af fedtsyrer. Derfor reduceres behovet for at opsuge fedtsyrer til blodbanen, og slimhindeoverfladen tilpasses (papillerne i vommen skrumper).

Ved at tilbyde vildtlevende drøvtyggere foder af god kvalitet fra det tidlige efterår opretholder man fordøjelsessystemet, som det var gennem sommeren, og fodring er problemløst.

Undlad at starte nu!
Men man skal IKKE begynde at fodre nu! Det kan være livsfarligt for dyrene, oplyser Carsten Riis Olesen.

– Hvis man først begynder fodring med hvede, majs og især kraftfoder med kunstigt forhøjet fordøjelighed sent i sæsonen efter de naturlige, sæsonbestemte forandringer i drøvtyggernes fordøjelsessystem, så kan det give alvorlige problemer. Vommikrobernes aktivitetsniveau stiger, men fedsyrer ophobes, vommen forsures, slimhinden ætses, og fordøjelsen går i stå.

- Konklusionen er altså, at har man ikke fodret indtil nu, bør man undlade at starte (eller bruge ”groft” foder som hø, foreslår vildtkonsulent Steen Fjederholt). Og har man fodret indtil nu, bliver man naturligvis ved!

– Holder man op med at fodre mit i vinteren, må hjortevildtet gennem en ”kold tyrker”, fordi de er tilvænnet livet ved eksempelvis en fodertønde, hvorpå de pludselig skal knokle for at finde alternative græsgange. De får ikke nødvendigvis fordøjelsesmæssige problemer, men har svært ved at holde sul på kroppen, og hundyrene kan have svært ved at sikre fosterets normale vækst, siger forskningschefen.

–Alle, der påtager sig at fodre vildtet, bør vide, hvad de gør. Er man først startet – bliver man ved. Så gør op med dig selv, om du er i stand til det. Kan du vedblive at fodre med hvede eller majs hele vintersæsonen? Kan du undgå, at tønderne går tomme for foder? Fra løvfald til løvspring? Hvis du er i tvivl, så lad være.