områder og afholde jagt der. Det diskuteres, hvorvidt fodring overhovedet har nogen effekt på vilde
bestande. Men uden tvivl er det sådan, fodres der er der også mere vildt.
På visse lokaliteter kan man helt undgå, eller til dels nedsætte omfanget af skader i skov- og landbrug ved at fodre.
Inden man beslutter sig for at fodre vildtet, skal man overveje nøje, om man har ressourcer til at føre
projektet til ende. Det er katastrofalt, hvis man begynder fodring i sommer/efteråret og så pludselig om
vinteren eller i det tidlige forår ophører med fodring. Vildtet vil hurtigt have vænnet sig til den større
fødemængde og tilpasset sig, så hvis fodringen pludselig ophører, vil det føre til sult.
Fodring skal starte i efteråret, så dyrene vænnes til fodret gradvist.
Hvor der ikke fodres, tilpasses dyrenes fordøjelsessystem det begrænsede fødeudbud,
de vil derfor ikke være i stand til at udnytte foder, der lægges ud midt i vinterperioden.
I værste fald vil en sådan fodring kunne føre til, at dyrene æder fodret, men dør at sult,
fordi de ikke kan omsætte det, eller at de dø af forgiftning, fordi føden har for høj næringsværdi.
Fodring bør ske steder, hvor der er god dækning, og hvor vildtet føler sig trygt.
